Peder Most fra Svendborg er en rask ung mand, der elsker livet på havet. Han og vennen Frits Klenow tager på tur med skonnerten Karens Minde til Spanien, en tur der i sig selv er en oplevelse, og ikke helt ufarlig, men et forlis bringer de to drenge til Venezuela på en yderst farefuld færd op ad Orinocofloden.
Bogen er bind 1 i serien om Peder Most, som er den første danske drengebogsserie. Peder Most er gennem årene udgivet i flere udgaver, hvor man i senere udgaver angiveligt har redigeret dele som var kommet til at fremstå som racistiske. Dette er den oprindelige version, og indeholder beskrivelser, opførsel og holdninger, som man i dag bestemt vil betragte som racistiske og/eller socialt uacceptable.
Forfatter: Walter Christmas Udgivelsesår: 2021 (1. udgave: 1901) Originalsprog: Dansk ISBN: 978-87-93997-96-7 (pdf)
978-87-93997-97-4 (ePub)
Sideantal: 193 Pris: kr. 0,00 Tilgængelighed: Opmærkning af ePub opfylder krav til tilgængelighed, testet med BACC version 1.1.2