Pilgaard Publishing

Lindegaarden












Lindegaarden (1939) af Johanne Korch Bodil Lykke var vokset op i rigdom og de medfølgende goder af venner og en forlovelse med en flot mand. Men efter faderens formøbling af formuen og efterfølgende død, stod hun nu tilbage uden penge af betydning, uden venner og uden forlovelse. Det eneste hun havde tilbage, var en morfader hun ikke havde set, siden hun var barn.

Da hun efter opgørelse af boet opsøger morfaderen, åbner sig en mulighed for at blive ansat på Lindegaarden, som ligger i nærheden. Forpagteren og dennes familie lever et fortravlet og kærlighedsløst liv, og de har brug for en ung, dannet pige, der kan tage sig af husholdingen og de to børn. Opgaven er ikke helt uproblematisk, da familien har været splittet i lang tid, og den flotte forvalter der bliver ansat kort tid efter, med de dejlige blå øjne og charmerende smil gør det ikke lettere, da der er sårede følelser, som Bodil ikke har lyst til at genopleve.

En historie om kærlighed og identitet og det ødelæggende ved en fortravlet hverdag kombineret med en egocentrisk opførsel, og en historie om hvor stor effekt det kan have, at have positive rollemodeller hvis godhed breder sig som ringe i vandet.



Forfatter: Johanne Korch
Udgivelsesår: 2024 (1. udgave: 1939)
Originalsprog: Dansk
ISBN: 978-87-94278-98-0 (pdf)
978-87-94278-99-7 (ePub)
Sideantal: 235
Pris: kr. 0,00


Download eBogen her (gratis):