Pilgaard Publishing

Røverborgen og andre fortællinger












Røverborgen og andre fortællinger (2023) af Carl Muusmann Carl Muusmann var en produktiv forfatter, der skrev en lang række historier, af meget forskellig karakter, genre og længde. Kun en begrænset del af disse blev samlet og udgivet i bøger, mens resten endte som mangelfulde bibliografiske noter og grynede mikrofilm/scanninger, som har gjort det svært at få overblik over Muusmanns fulde forfatterskab, og adgang til at læse det hele.

Dette er den anden samling af historier af Carl Muusmann, der er gravet frem af fortidens dynger af glemt litteratur fra forfatteren.

Ringen. Anna og Anders er flittige unge mennesker, der lever lykkeligt sammen. Men tiden går, og tiderne bliver svære, og der sker noget med Anders.
Soldater. Den franske soldat Bropard kommer under krigen tilbage til sin fødeby, hvor hans elskede Leonie er. Men noget har ændret sig, og Leonie undgår ham.
Røverborgen. En Julefortælling. Ingen ved rigtig hvem Peer Fisker er, eller hvad han lever af. Der er garanteret noget lusket ved ham, som han bor deroppe i det faldefærdige hus, i daglig tale kaldet Røverborgen, så byen politibetjent og vægter sætter sig for at afsløre og arrestere ham.
En Natteekspedition. Clara er forlovet med den unge theolog Christian Bruun, men kan ikke lade være med at kokettere lidt med en ung løjtnant. Syg af jalousi begynder den unge Bruun at rumstere med noget i de sene nattetimer. Hvad er det mon han har for?
Den døde Mand. På en russisk buffet i Berlin møder vi den tidligere soldat Vassilij Tschechow der har lidt den tragiske skæbne, at han er død.
Ryttersablen. Under en sammenkomst, er der en officer, der har glemt sin sabel, og skandalen truer. Hvem har tabt den, og hvordan afværger man skandalen?
De forbyttede Hoveder. Da tryllekunstneren l'homme masque bliver hyret af Sultanen af Marokko til en privat forestilling, går tingene ikke helt efter planen.
Kongens nåde. Det er jul i fængslet, og i den anledning bliver en række fanger benådet af kongen. Men ikke alle har lige travlt med at komme derfra.
Den lille Søkadet. Den unge pige Magda von Dolcke klæder sig ud som søkadet, og får derved kong Frederik VII i tale. Kongen fatter interesse for pigen, og indvilliger i at hjælpe hende økonomiske med en uddannelse som skuespillerinde.
Guldbillerne. Doktor Graa har i mange år boet og arbejdet på St. Thomas, men er nu vendt tilbage til Danmark. Her bliver han venner med grosserer Holm, der en dag introducerer ham for den skønne Miss Edwards, også kendt som „Vestindiens Perle”.
Julerejsen til Monte Carlo. Den unge Aage Bruun er blevet lovet en tur til udlandet, efter han blev student. Pengene er små efter et dårligt år, så unge Bruun skal rejse uden faderens opsyn. Men heldigvis har han den forstandinge tjener Jens med i stedet, da Aage får den idé at tage til Monte Carlo for at spille og skaffe penge, der kan hjælpe faderen.


Forfatter: Carl Muusmann
Udgivelsesår: 2023 (1. udgave: 2023)
Originalsprog: Dansk
ISBN: 978-87-94278-86-7 (pdf)
978-87-94278-87-4 (ePub)
Sideantal: 138
Pris: kr. 0,00


Download eBogen her (gratis):